PSYCHE.
Forsvunden er han — mig han lod tilbage
Saa lykkelig og rig som aldrig før;
Thi dybt i Brystet hviler Længsel nu,
Og Glæden stiger af et nyfødt Haab,
Der gjemmer alle Hjertets skjulte Ønsker:
Hans skjønne Træk, som aldrig end jeg saae,
Skal i forynget Form mit Øie skue;
Hans Kjærlighed til mig fordobbles skal,
Skal i en anden Skikkelse gjenfodes;
Og hvad jeg ikke veed og ei tør vide,
Hvad der fordølges i den høie Fader,
Skal aabenbares i det fagre Barn.
Men dette Væsen — o, vidunderlig
Den Fremtidslod, som forud det forjættes!
Thi Lykken bærer det paa sine Arme
Fra Livets første Øieblik, og Glæden
Dets Tinding krandser alt fra Vuggen af.
Saa herligt Livet er, naar Guder skjenke
Til Støvets Børn Udødeliges Lod!
USYNLIGT CHOR.
Over de rindende
Tider og svindende
Menneskeværker;
Over de klagende,
Altid forsagende
Jordiske Slægter:
Vandre, med Blikket
Ætheren maalende,
Klare og straalende,
Evige Guder.
Men deres Sønner,
Jordens de mægtige
Fyrster, hvem prægtige
Gaver blev givet,
Vandre som jordiske
Guder i Livet.
Sorgernes rammende,
Ulykkens flammende,
Flyvende Pile
Susende ile
Mod deres Skjolde:
Sløvede, kolde,
Matte og svage,
Tørne tilbage
De fra de jordiske
Guders Skjolde.
Aldrig gysende,
Gaae de lysende
Fyrster paa Jorden;
Skjæbnens Torden
Bøier dem ikke,
Acherons Bølger
Ei deres Blikke
Døende skue.
Over de rindende
Tider og svindende
Menneskeværker,
Hæver dem Døden
Op til de funklende,
Jorden fordunklende,
Evige Stjerner.
PSYCHE.
Ja, slig en Fremtidslod, saa skjøn og mægtig,
Forjættes dig, der end ei Lyset seer!
Blandt Jordens Guder er dit Navn alt tegnet. —
Hun gaaer hen til Vinduet og seer ud.
Hvor frisk i Østen Dagen bryder frem!
Bag Horizontens fjerne Purpursky
Sig hæver langsomt Solens blanke Skive.
Alt sender rundt den sine gyldne Straaler;
Den dunkle Jord af Slummer vaagner op,
Og ned fra Himlen glider Taagesløret.
Ha, hvilket Syn! Hist seer jeg Zephyr alt!
Igjennem Luftens Hvælving let han flyver
Med Myris og med Leda i sin Arm.
Høit stiger han, saa Øiet knap ham naaer.
Nu daler han — nu synker han herned —
O Glæde! jeg skal atter see Jer, atter
De hulde Ord fra Eders Læber høre!