Under Mandeltræets milde Skygger —
Lønligt Hjem for Bitterhed og Sødme,
Elskov sine Rosentempler bygger,
Bitter-sød, selv i sin første Rødme.
Skjønne Spanierinder dandse, fulde
Af den underlige, hede Flamme,
Mens i Vaaren dufte stærkt de hulde
Mandelblomster ned fra Gren og Stamme.
Men naar sig en kælen Høstvind bugter
Om Orangerne, der gyldent gløde,
Bringer ogsaa Mandeltræet Frugter, —
Elskov lig, dels bittre og dels søde.
Som et Mandeltræ er Ungdomsdage,
Blomsterne de Haab, som yndig smile;
Mandlerne de Indtryk, som tilbage
Blev af Nydelsen og Skæbnens Pile.