O underfulde Blomme,
Saa ensom og saa stor!
Hvad Dæmon lod dig komme
Fra fjerne Syd til Nord?
Lod dig af Dybet dykke,
Og ei beboe den trygge,
Trofaste, lyse Jord? —
Er du ei Lotosblomsten,
Som hid til os foer vild.
Som venter Atterkomsten
Af Muspels stærke Ild? —
Hin Indiens hellige gamle
Urt, hvor Livsgaader samle
Sig i et mystisk Spil? —
Er du en af dens Grene,
Som trindt om Jorden naae?
Og lever du alene
Endnu som Tegnet paa,
At Asers dunkle Stamme
Jordlysets første Flamme
Ved Gangesfloden saae? —
Hæver ei af dit Bæger
En Fee sit Hoved frem,
Som Bladene bevæger,
Og bygger mellem dem?
En Fee, saa selsom fager,
Som lokker og som drager
Os til vort fjerne Hjem? —