Men da nu hans Dagværk var bragt tilende,
Han talte med tindrende Blikke:
„Hvorfor er De saa stille, min gode Ven?
Paa min Ære, jeg kjender Dem ikke.
„Det aner mig, De er bestemt forelsket,
Eller og De trænger til Penge.”
Ja, Hr. Amor, De traf det, en Piil har mig saaret,
Jeg troer, jeg gjør det ei længe! —
En forelsket Poet er tilovers for Tiden,
Hans Vers vil Ingen betale.
„Vil De lyde mit Raad saa studeer Politik!” — Ja
Hr. Amor, De har at befale.
„Tag en Time hos Lehman i Liberalismen,
Og forlad helst reent Poesien.
Et Cursus, tro mig, var ei heller af Veien
Hos Bergsøe i Oekonomien.
„Poesi og Elskov paa Boghandlerbørsen
Er flau; ja ganske forbandet. —
Dog, jeg faaer en Idee! — tag Pennen!” Derpaa han
Dicteerte mig Et og Andet.