See god Dag, Hr. Filister! De befinder Dem vel?
— „Jo saamæn, Gudskelov, jo jeg takker! —
Har lidt travlt, skal just ud og inddrive en Gjeld;
Hvor Morgenstunden er vakker!”
Maa jeg byde min Arm? See hvor Marken er grøn!
Gaaer De med en Tour ud i Skoven?
De finder jo selv, at Morgenen er skjøn, —
O hvor frisk det lufter fra Voven!
Under Løvet i Foraarets nyfødte Hjem,
Der møde vi fortryllende Piger;
Een venter paa mig, der er tyve til Dem, —
Men De hører jo ei, hvad jeg siger.
„Bedste Ven! jeg maa være paa Børsen Klokken to,
Det betænkeligt seer ud med Krigen.
Der er just for Tiden en farlig Uro
I Papirernes Falden og Stigen.
„Hvad Luften anbelanger, da studer nu jeg,
Vi har nok af den her i Staden.
Og desuden saa venter min Kone paa mig,
Præcis Klokken tre med Maden.
„Og betænk — dog det blier Deres egen Sag,
Der gaaer Penge til Vognen og Vinen.
Vil De lyde mit Raad, saa bliv hjemme og tag
En Actie i Spindemaskinen!”
Hr. Filister! De misforstaaer mig bestemt;
Slig en Tour jeg gjør uden Penge,
Jeg har det paa Ære langt mere nemt
Med Skove og smilende Enge.
Naturen og Vaaren, som forgængelig er,
Grønnes evig hos mig i Tanken,
Med rislende Kilder, med kølige Træer,
Og klare Druer paa Ranken.
Jeg skal vise Dem Alt i uvisnelig Glands —
Vend dog ikke saa hastig mig Ryggen!
Jeg skal vise Dem Bøgenes Bladekrands,
Hvor min Elskede hviler i Skyggen, —
Af Drosler besungen, i Fiolernes Duft,
Med den friskeste Blomsterbesætning
Af Roser og Lilier, i den reneste Luft:
Vil De see? — „Nei jeg skal i Forretning.”
Men De kommer dog med til vor Maifest iaar,
Og spiser en Frikadelle,
Og drikker paa Stændernes Fremtid en Taar?
„Nei jeg hylder det mere Reelle!”