Jeg gaar hen, sa’ hun,
Til en Mand, sa’ hun,
Til en Ven, sa’ hun,
Som har Forstand, sa’ hun.
Vogt du dig, sa’ hun,
Snart igjen, sa’ hun,
Seer du mig, sa’ hun,
Ej som Ven!
Kryb til Korset, sa’ hun,
Før jeg gaar, sa’ hun;
Fat et Forsæt, sa’ hun,
Som bestaar, sa’ hun,
Med din Pligt! sa’ hun,
Tro du mig, sa’ hun.
Ikke sligt, sa’ hun,
Taaler jeg.
Søde Kone, sa’ han,
Gaa din Vej; sa’ han,
Denne Tone, sa’ han,
Hjælper ej, sa’ han.
Vil du skilles, sa’ han,
Saa farvel, sa’ han.
Smerten stilles, sa’ han,
Snart min Sjæl.