„Nu farvel, du „sälla strand!” — min Tanke
Tidt skal svæve hen til dig mod Øst,
Der, hvor Sprogets Toner sødt sig sanke
Halvt af Klippens, halvt af Slettens Røst!
Dine kjære Minder skulle lyse
Gjennem Fremtids Mørke for min Aand,
Og naar Sundets Vover stærkest fryse,
Varmere jeg føle skal et Baand,
Som, af milde Sommeralfer flettet,
Skal mig drage som en Søster øm
Til den Kyst, hvor jeg med Vingen lettet,
Nød en kort, men venlig Sommerdrøm”!