V
(Til en lille Pige).
(Til en lille Pige).
Ren og skjær som Mø i Uskyldsstand,
Staar en Blomst imellem Vaar og Vinter;
Har ej liflig Duft som Hyasinter,
Er kuns Barn i Floras lyse Land.
Liden Klokkes hvide Hjerteblade
Pege hen paa den forsvundne Sne;
Fra den grønne Stengel see vi glade
Vaarens friske Læber lee. —
Luk ej Øjet til for Guds Natur! —
Se den høje Styrers høje Villie,
Han som bød den lille spæde Lillie
Spire frem bag Sneens kolde Mur.
Anelse med Glæde den os bringer,
Taler lydt, skjønt den er stum og bly,
Stærkt som Lærkens Stemme, naar den svinger
Sig med Jubel i den høje Sky. —
Men den varsler kun om grønne Vaar,
Ikke selv fremkaldt ved Foraarsvarmen.
Vintren planter sig en Blomst paa Barmen,
Naar sin Undergang den nærmest staar. —
Blomsten visner — tidt end Marken hvid er,
Og vi seer, os Liljen gjækket har;
Derfor kaldtes den fra Arilds Tider
Sommergjæk og Vinternar.
Naar vi nyde Sommersolens Lyst,
Rosers Duft og Træers Skygge, glemme
Vi den underfulde, blide Stemme,
Som engang fandt Gjenklang i vort Bryst. —
Alt gaar rundt, gaar frem og gaar tilbage,
Løvet falder, Regnen vorder Sne;
Og vor Blomst i mørke Vinterdage
Vi med Længsels Blik imøde see. —
Alt som Tankens Vinger hæved sig,
Syntes det mig grant, du Blomsten ligned,
Og den Gud, som liden Blomst velsigned,
Bad jeg ogsaa at velsigne dig.
Bleg er Kinden, bleg som Liljebladet,
Der om Klokkens Kalk sig sammen slaar,
Men den unge Stængel aabner glad et
Haab om frodig, livsglad Vaar.
Se da her et Billed af dig selv,
Saadant, som det sig for mig afspejled,
Da min Tanke let med Blomsten sejled
Henad Fantasiens Trylleelv!
Mens jeg sang om Fryd i Liv og Døden,
Saa jeg Skjelmen bag en bladløs Hæk;
Se, jeg tænkte strax paa dig og brød den —
Vær da du min lille Sommergjæk!