VI
(Ved en Søsters Konfirmation).
(Ved en Søsters Konfirmation).
Som et Barn du bange træder
Ind idag i Templets høje Hal;
Vies til et større virksomt Kald,
O, men og til andre, større Glæder.
Som et Barn du vandrer ind
Paa de høje, tavse, hellige Steder;
Men som voxen atter ud du træder.
Med en Taare paa din Kind! —
„Og hvorfor mon Taaren rinder? —
Kommer du da ikke fra en Fest?
Kan du ej endnu som Herrens Gjæst
Glemme din forsvundne Barndoms Minder?”
Andagtstaaren paa din Kind,
Klokkeklangens Toner i dit Indre,
Sendt fra ham, som al vor Nød kan lindre,
Vied dig til Livet ind! —
Løftet, dine Læber give.
Som forlængst dit Hjerte stille svor,
Ej ved Ønsker, veed du, ej ved Ord,
Kun ved virksom Daad kan opfyldt blive.
Livet aabner ikke sig
Længer for dit Øje som en Scene;
Tankerne du maa med Daad forene,
Selv paa Scenen vise dig. —
Husk, du er ej meer den lille
Pige, som paa Bænken sad saa from,
Og saa til i Kunstens Helligdom; —
Snart du selv en Rolle med skal spille! —
Livet er den store Scene,
Hvorpaa snart du dristig frem skal træde,
Stundom smile, stundom ogsaa græde,
Stundom Graad med Smil forene. —
Ikke veed vel jeg og du.
Hvad der venter dig i Livets Kredse,
Men jeg veed, at du vil trofast stedse
Komme denne — denne Dag ihu.
Og med hjertesalig Lyst,
Jeg min Barndoms kjære, tro Veninde
Trykker glad som Mø, som Borgerinde
Til mit varme Broderbryst! —
O hvor gjerne vilde jeg
Give dig et evigt Minde!
Ak men ej
Man paa Jorden sligt kan finde.
Disse Blade
Dog, dem maa du lade
Følge med dig paa din stille Vej!
Se Søster! Løvet falder, snart et Aar
Igjen forgaar
Med al dets Lyst og Smerte! —
Dog — mens for Øjet Aarets Vinter staar,
Sig Livets Vaar
Udfolder i dit Hjerte! —
Og Religjonens varme, dybe Røst
Skal byde Blomster spire i dit Bryst
Og i dit Hjerte! —
Som Solen kalder Markens Planter frem
Og varmer dem
I Bladets mindste Aarer,
Saa kalder Troen ogsaa Liljer frem
Og plejer dem
Med Andagts hede Taarer.
Men Liljebedet staar paa Livets Kyst,
Og Liljefloren dufter i vort Bryst
Og i vort Hjerte.
Og Duggen hist fra Sjælens Æter blaa,
Som falder paa
Hin Haves spæde Vrimmel,
Den rinder ned — hvor Spirerne mon staa, —
Som Draaber smaa
Fra Øjets blanke Himmel! —
Da hæver Blomstret frodig sig fra Stænglen,
Og i dets Bæger smiler Fromhedsenglen
Sødt fra vort Hjerte!
Og kjender ej du hine Lillier,
Da vid, det er
Din Uskylds fromme Tanker! —
Saa tidt for ham, som altid er dig nær,
Og for enhver
Din Næste Hjertet banker;
Da bryder Spiren frem til dig en Lillie,
Som sætter Rod og Blomster i din Villie
Og i dit Hjerte! —
Men varsomt plejes, kjærlig fredes maa
De spæde smaa
I Hjertehavens Skygge,
At ikke Duft og Farve skal forgaa,
Men stedse maa
Paa Livets Vej dig smykke; —
Og naar du siger Støvets Kreds farvel,
I Evigheden følge med din Sjæl
Og med dit Hjerte. —
Du nærmer dig nu Verdensstrømmens Bred;
Du Verden veed
En elsker, andre hader. —
Men savner stundum du din Barndoms Fred,
Med Mod da bed,
Og vend dig til Alfader! —
Da skal dit Vemod aldrig mangle Trøst,
Men himmelsk Fred vil huse i dit Bryst
Og i dit Hjerte! —