Stol paa dig selv, hvis du fremad vil stævne,
styr mod det største, dit Øje kan se,
tal om det højeste, Tungen kan nævne,
glem kun, om Daarerne spotte og le!
Skærp du din Vilje, værn om din Evne!
Rust dig til Kampen! Rolig og stærk!
Daaden vil Spotten paa Spotteren hævne;
frejdig du vise Verden dit Værk!
Stol paa din Gud, hvis du hjemad vil fare,
dø under Haabenes dagende Glans,
Haabene høje, hvis Straaler i Skare
sprede for Sjælen en Regnbuekrans.
Den, som forsagt, mens han virker herneden,
tvivlende tænker paa Gud og sig selv,
flakker og flygter og vinder ej Freden,
hvirvles mod Dybet i Tidernes Elv!