Jeg vil ud, hvor Morgenvinden suser
sine Hvisk i Strandens svaje Rør,
hvor sig Søens Blaaningsflade kruser,
medens Gryet Bølgen glimmerstrø’r!
Jeg vil ud i svale Solkomst-Time,
jeg vil skue Dagens første Stund,
jeg vil drikke Mod af gylden Strime,
strømmende fra Gryets Bægerbund!
Jeg vil ud, hvor Morgenlærken synger
i den frie, høje, blaa Natur,
ud, hvor intet trangt og snævert tynger,
ud, hvor Aanden kender ej til Bur!
Jeg vil ud, hvor Luften aldrig kvalmer,
aande fuldt af Frejdighed mit Bryst,
lytte til de store Verdenssalmer,
Orgelbruset over Skov og Kyst!
Og min Sang skal Vinger faa som Falken,
mens jeg ved Naturens Alterbord
drikker Guddomsblod af Straalekalken
under mangefoldigt Højtidskor!
Jeg vil føle i mig Dagens Kræfter,
spirende og frodige og unge,
føle dem saa stærkt, at længe efter
Tonerne skal gløde paa min Tunge!