Der staar Skumfog vidt over Strande,
der gaar Brusen vidt over Vande,
mens Stormen svæver om Lande.
Det rusker i Løv, det knager i Gren,
i bladfaldsfærdige Gren.
Skyerne fare som Kæmpefugle
hen under Himlens graalige Hvælv.
Stormenes Stemmer, drønende hule,
tordne til sildige Blomster: »Skælv!«
Og de skælve og splittes og svæve
lemlæstede om i den hvirvlende Elv,
i Vindenes vældige Strøm!
Hist flyver en Bladsky fra Skoven,
den sænker sig ud over Voven,
saa søndres den brat til et Mylder af smaat
og segner og synker i skummende blaat
Det er Efteraarsstorm —
nu er Sommer forbi!
Nu Sommerfreden
er vandret heden.