Himlen er uden Skyer,
Vindene har sig lagt;
vestovre Aftenens Røde
ligger i stille Pragt!
Harmonisk det sammentoner
med Zenith-Egnenes Blaa!
Kun sjældent høres en Trille
fra Sangerfuglene smaa.
Hedebakkerne vildne
gærde den grønne Dal,
hvor Aaen sig snirklet bugter,
blinkende som Krystal!
Lette, luftige Taager
fra »Mosekonen«s Hjem
følge det slangeslyngede
Glar mellem Sivene frem.
Smaafrøer i Kæret kvaggre
en monoton Melodi,
som dysser i fredlyse Drømme
den lyttendes Fantasi.