Hvad er det, som nu begraves
ved dybe Klokkers Klang?
Det er Dagen, der stedes til Hvile
under Vesterhimlens Hang!
Det er Dagen med Smil og Taarer,
som sænkes ned bag Hav!
En Strofe af Livets Digtning
med den blev sluttet af —
En Strofe, der Ord til andet
paa Aanders Pinse-Sprog
blev skrevet med evige Zifre
i Verdens Sagabog.
Den rummer de dybeste Toner,
Glædens og Sorgens Klang!
Engang skal for os synges
Dagenes Minnesang.
Blot da vor egen Idræt
mældes med lyse Ord,
at ej vi maa forbande
vor Virken her paa Jord.