Jeg bliver saa sælsom til Mode,
naar jeg skuer mod Stjerners Borg!
Mon hver en jordlig Klode
tynges af Synd og Sorg?
Mon alle Solene drage
med sig i Rummets Ring
et Virvar af Fryd og Klage
paa Æthervinger omkring?
Der lysner som Sølv deroppe
af fine Straaler et Væld
over Skyernes Tinder og Toppe
gennem den mulmede Kvæld.
Fra Jordens knugende Kummer
higer min Tanke did,
mens Verden dysses i Slummer —
mig vinker Glansen saa blid.
Men dølges Taarernes Strømme
bag ved det sølverne Skær
sammen med Længsler og Drømme,
er dér jo ej bedre end her;
da kunde jo Tanken hvile
saa vel paa Jordens Muld
som længsels-bevinget ile
mod Stjerneglansen huld.
Hvad her vi finde, vi vide,
men hist er Gaadernes Land,
og forskende Tankerne glide
at titte bag Straalernes Rand.
Jeg bliver saa sælsom til Mode,
naar jeg skuer mod Stjerners Borg!
Mon hver en jordlig Klode
tynges af Synd og Sorg?