Modersmålet
Som : Danmarks rige i Højnorden
Som : Danmarks rige i Højnorden
Danmark, delt ved hav for inden,
kløvet nu til sidst af fjenden!
om du plyndres,
ej du søndres,
båndet er dit modersmål.
Det forbandt trods hegn og grave,
det til én gør Danmarks have,
over gærdet
uforfærdet
flyver det med hjærtebud.
Om det strammes, om det vides,
aldrig dog itu det slides,
drager sammen
mildt i gammen,
knytter tæt i nødens stund.
Stolt på tidens strøm det gynger,
tusendårigt kyad det synger;
søn fra fædre
ej fik bedre,
ej fik større arvelod.
Han, som over Danmark våger,
brød det vej fra død og tåger;
støvbefriet,
åndeviet
bær det livets ord her ned;
Bærer lysets kraft og sødme,
så de blege kinder rødme,
så fra vangen
takkesangen
stiger vinget over sky.
Hjærtesprog blandt tungers vrimmel!
hjemmets bud fra jord og himmel!
flyv, du kække,
bring fra bægge
danske hjærter håb og trøst!