Jens Christian Hostrup (1818–92)

Var selv dig for hård den hårde skole?

blev da, gamle, endelig du træt?

fire gange bøgen skifted kjole,

din dog bærer end den samme plet.

Har du glemt, hvem du skal fri og hævne,

eller har du selv dig dømt som vrag?

Nej, du samler kraft til end et stævne,

sliber værget til det sidste slag.

Ja vi tro, du drager dig tilbage

til din rede dybt i folkets bryst,

gemmer der din harme og din klage,

vækker der en sang om kampens lyst,

samler alt det malm, som der du ejer,

smeder det til brynje og til sværd,

åbner atter guldets gamle lejer,

henter smykker til din dronningfærd.

Dine skjalde tabte næsten munden,

al din rigdom tog den stride elv,

men vi tro, det rører sig i bunden,

at det skyder op fra roden selv,

tro, der drages suk, som sang skal blive,

tro, der tændes dag, som snart skal gry,

tro, der vokser drenge, som skal skrive

Nordens heltesaga om på ny.

Og det håb det kan vi ikke slippe,

det er født i vinternattens nød,

det er bygt på folkeligheds klippe,

det er blevet stort i friheds skød.

Hele folket med og vakt af døsen,

hver en hånd i brug og løst hver fod,

Sønderjylland frelst — det er vort løsen,

dermed gå vi kampens dag imod.