Jens Christian Hostrup (1818–92)

Storken sejled til taget hen,

han løfted igen sin vinge:

»jeg gider ej bo hos en pebersvend,

et frueløst hus jeg aldrig lykken vil bringe.«

Hønen står som på ømme tæ’r,

hun kagler så hæs og gnaven:

»kun kvinder kan skønne på kvindeværd,

jeg smider mit æg i grøften omme bag haven.«

Katten klynkende vrider mund:

»hvem agter, at man kan spinde?«

og ilden på arnen er falden i blund,

og lampen på bordet glor og gider ej skinne.

Muggent stirrer hvert blad i bog,

og ruden svømmer i tåre;

det sukker i huset fra hver en krog:

»når kommer den favre tid, vi savne så såre?«

Nu den kommer. Den frue fin

hun bringer den med i karmen,

hun ager med jordens lifligste vin,

hun kommer som forårsluft med glæden og varmen.

Ilden ikke på arnen dør,

hun vækker den af dens hvile,

og ruden må kaste sit tåreslør,

og bogen, hvor tør den er, hun lærer at smile.

Mørket ærgrer sig rent ihjæl,

så lyser nu loft og vægge,

og ryg skyder katten fra gry og til kvæld,

Og hønen sit hvide æg i kurven vil lægge.

Storken fløj over bølgen blå,

han kommer først med ad åre,

men trindt det nu klinger fra hver en vrå:

»velkommen, du favre tid, vi savned så såre!«