To Overlærere
I Frederiksborg lærde Skole 1865
I Frederiksborg lærde Skole 1865
Mel. Ur svenska hjertans djup engång
Mel. Ur svenska hjertans djup engång
Til Hjem er Skolen ikke gjort,
nej den er kun en hvælvet Port
til Livets aabne Land;
men her i Porten var der to,
som midt i Strømmen fæsted Bo,
imens den løb mod Strand.
Ja Vinter vexlede med Vaar,
og Pogens Kind fik Dunn og Haar,
men tro i femogtyve Aar
de begge her holdt Stand.
Den Ene sad nied Haanden rakt
mod Latiums og Hellas’ Pragt,
som Trøst i Nordens Snee;
han tømrede paa Stigen kjækt,
hvorfra til Oldtids Helteslægt
de Unge skulde see.
Den Anden førte dem paa Stand
til Tankens farveløse Strand,
hvor ej er Kvinde eller Mand,
men ikkun A og B.
Og gik det Arbejd ikke glat,
dog ingen af dem løfted mat
paa Byrden, som for svær;
og var ej Høsten altid god,
de holdt dog af det unge Blod,
som lytted til dem her;
og deres Røst beholdt sin Klang,
om end de brummed mangen Gang,
og aldrig blev dem Tiden lang
og Skolen mindre kjær.
Og derfor mindes skal idag
den første Gang, da dette Tag
gjenlød af deres Trin;
og derfor troe vi vist med Grund,
at Skolens Tak i vores Mund
vil glæde deres Sind.
Mens bort vi flyve, Store, Smaa,
de længe glad i Skolen gaae
og først begjære seent at naae
til Afgangsklassen ind!