Ved Billedhugger Malthes Bortrejse
I Frederiksborg 1865
I Frederiksborg 1865
Mel. Tidt faaer jeg, naar jeg drikker
Mel. Tidt faaer jeg, naar jeg drikker
Af Sorg os Hjertet bæver
i Bryst,
mens Jernbanen hæver
sin Røst;
den spaaer om Taarer salte
og Savn;
den river os vor Malthe
af Favn.
O Kongestad, du store,
fortæl,
hvad ondt vi Smaafolk gjorde
dig vel!
Hvad gjorde vel din Harme
saa gram?
hvi røver du den Arme
hans Lam?
Hvad kræver du til Bytte?
siig blot!
Han trylled os vor Hytte
til Slot.
Han kaldte blot paa Musen og
tog fat,
saa fløj vi ind i Tusind og
een Nat.
Og altid faldt hver Møje
ham let,
og aldrig saae et Øje
ham træt.
Mens vi til Søvnens Riger
os svang,
den hele Nat paa Stiger
han hang.
Ak, naar til Fest vi samles
igjen,
vil Alles Øjne vamles
ved den.
Da rinde Taarer salte
paany,
da vil man sukke: Malthe! —
og flye.