Til Damerne
Ved Indvielsen af Studenterforeningsbygningen 1863
Ved Indvielsen af Studenterforeningsbygningen 1863
Mel. Eensom og mørk og snæver er vor Bolig
Mel. Eensom og mørk og snæver er vor Bolig
Du, som — hvorhen dit milde Øje falder —
Livet fornyer,
du, som i Nat gjør lyst i disse Haller —
hurtig du flyer.
Der, hvor du svæver fro paa Fødder lette,
lyder nu snart kun Støvlehæles Tramp,
hundred Piber matte
Luften med Damp.
Skot dog ej saa herhen med Miner sure!
det var ej smukt.
Tro dig dog aldrig glemt bag disse Mure,
ej udelukt!
Svenden, som her sin egen Arne fæster,
slipper ej saa sin Rose favr og fiin;
nej den Borg, du gjæster,
Dronning, er din!
Her skal du blive, her skal ud du strække
Scepteret bly,
her skal du, skjult, i Svendens Hjerte vække
Krafterne ny,
tænde det Haab, som hver en Vunde læger,
styre hans Fod i Skjemtens lette Dands,
slynge om hans Bæger
Gratiernes Krands.
Tøv da en Stund og fly, naar bort dig kalder
Morgenens Skin!
Nu har du sat dit Præg paa disse Haller,
viet dem ind.
Naar Nattens Minder bort forlængst er fløjne,
gjemmer dog Borgen, trofast, i sit Bryst
Glands af dine Øjne,
Klang af din Røst.