I Silkeborg 1857
Mel. Vi Sømænd gjør ej mange Ord
Mel. Vi Sømænd gjør ej mange Ord
Den lille By, som paa dit Tog
idag din Fod betræder,
det er, o Drot! den mindste Pog
blandt alle dine Stæder,
en Pog, som først igaar fik Uhr
og knap har Dunn paa Hage
og derfor vel i Politur
maa staae endeel tilbage.
En By, som grundlagt paa Papir
nu voxer op i Sandet,
paa Blomster, som paa Kirkespiir
den fattigste i Landet,
som ikkun har sit unge Blod
og kun paa Haab kan samle,
men hænger ved sin Konge god
saa trofast som de gamle.
Ja Konge! det er hvad vi har,
den Blomst vi her kan frede,
den trives godt paa Jorden bar
og paa den brune Hede;
og kom du hid at see dens Flor,
hvor ingen andre bramme,
saa tro os, Konge! paa vort Ord:
her staae vi ej tilskamme.
Saa tag vor Hilsen, Danerdrot!
du vil den ikke vrage,
og tag vort Ønske varmt og godt
for dine Fremtidsdage,
og tag vor Tak, fordi du nu
er stævnet over Vandet
og kom din yngste Søn ihu
og gjæsted ham i Sandet!