Paa Himmelbjerget 1861
Mel. Unge Gjenbyrds Liv i Norden
Mel. Unge Gjenbyrds Liv i Norden
Du, som bytted Nattergalen
med de jydske Lærkers Kvad,
vær velkommen, Drot, fra Dalen!
Bjerget hilser dig saa glad.
Det som du har ej sin Lige
i det Land, du gjorde frit,
Sædet højst i Danmarks Rige,
Konge! det er netop dit.
Ja en Throne her staaer bygget
just for dig, vor Konning prud!
af de friske Bøge skygget,
klædt i Lyngens Fløjelsstrud.
Fast paa Fod, den ej sig dølger,
skraaner mildt mod Dalen ned,
hegnet kun af klare Bølger,
værnet kun af Kjærlighed.
See dit Land det sommerfagre
for din Fod i Solens Glands!
Kæmpehøje mellem Agre,
Haab og Minder smukt i Krands!
Oldtids Skat af Graven drog du,
Kraften skjult i Folkets Bryst;
Landets Haab i Pleje tog du,
gylden vorde skal dets Høst.
Nattens Taager svandt ej ganske,
hist i Dal det end er graat,
men vi veed det jo, vi Danske,
vi kan stole paa vor Drot.
Du, der kom, som Vaaren kommer,
til dit Folk med Liv og Sol,
hil dig, Konning, i Skjærsommer!
hil dig paa din Kongestol!