I Naaege
Ved Studentersangforeningens Besøg i Silkeborg 1859
Ved Studentersangforeningens Besøg i Silkeborg 1859
Mel. Vintern rasat o. s. v.
Mel. Vintern rasat o. s. v.
Nys vi skued mellem Skov og Bakke
Aaens Slange blinkende sig snoe,
nys vi krøb paa Bjergets brune Nak
nu i Dalen har vi rejst vor Bo.
Luunt vort lille Huus af Blade tækkes,
hyggeligt og trangt er hvert et Sted,
Velkomstsangen, som af Frøer kvækkes,
brumme tusind Oldenborrer med.
Her vort Hjem vi fandt for denne Sinde;
du er hjemme, husk nu vel derpaa!
spiis og drik, om Munden du kan finde,
sæt dig ned, ifald du Plads kan faae.
De, som fløj med Sang ad salte Vande,
de, som gik i Tøjr paa Hedens Grund,
broderlig og frit sig sammen blande
i den lyse Sommeraftensstund!
Mon da Fjerkræ trives mellem Glenter,
Gaardens Fugl hos ham bag grønne Blad?
Travle Jyder, sværmende Studenter,
kan de søbe ret af samme Fad?
— Kjære Fugle, som saa liflig sjunge,
husk, I gjæste Danmarks yngste By!
ogsaa vi os svinge kan mod Sky.
i vort Bryst vi hegned den et Sted,
nu den stiger syngende af Reden,
vil I flyve? — Godt! vi flyve med.
Ja de lyse Timer, som os samle,
Tonerne, som Ild i os har tændt,
har med eet gjort Unge af de Gamle,
gjort hver ærlig Jyde til Student.
Natten kom, men ej med Drømme blege,
dunkle Skygger paa den sorte Grund,
intet Mulm os favner i Naaege,
kun en lys og liflig Dæmringsstund.
Let i den sig løfter Sangens Vinge,
frit i den skal Skjæmt fra Læben gaae,
sødt i den skal gamle Strænge klinge,
glad i den skal unge Hjerter slaae!