For Fuldmægtig Marcussen
Som: Bror, Bror, Brille! Klokken ringer el’ve.
Som: Bror, Bror, Brille! Klokken ringer el’ve.
Tys, tys, stille!
Klokken ringer el’ve,
Marcussen sidder med sin Hammer i Haand;
Avktionen er sat,
nu gaar den saa glat.
Hvem, der vil ham lyde,
skynde sig at byde;
Budet, der for silde kom,
gaar i den sorte Gryde.
Aar, Aar gange,
snart de blive mange,
Marcussen sidder paa sin gamle Plads,
saa venlig mod hver,
saa kjendt og saa kjær.
Aldrig ind han slnmred,
om Luften blev beklum ret;
Spøgen gik og Lysten steg,
naar op han raabte Numret.
Ak, ak! fage
gaar de gode Dage!
Marcussen hænger op sin Rejsepels,
har endt sine Tog,
gaar ind i sin Krog.
Trindt, hvor han har virket,
Hjærter op han dirked,
Rygtet som et Sørgebud
gaar rundt i hele Birket.
Hør en Jamren!
Ned han lægger Hamren,
han, som har kjendt os alle, én og hver.
som bedst os forstod,
var hjælpsom og god.
Han vi véd holdt a’ os,
Verden bli’r et Kaos,
hvor faa vi en Marcussen,
naar han er draget fra os?
Stands, stands, Klage!
Her han bli’r tilbage,
Marcussen sidder i sit gule Hus;
det kjendte Kontor
staar fast som ifjor,
og mens Tider svinde,
haabe vi derinde
end i mange gode Aar
den Dannemand at tinde.
Aar, Aar ginge,
Tallet blev ej ringe,
Marcussen takke vi for dem, som gik,
for Venskab og Kaad,
for Smil og for Daad.
Hvad der saa kan vinke,
let vi la’r os sinke,
ingen dog vil komme sidst
med Marcussen at klinke.