Til Elisabeth
paa vor Sølvbryllupsdag
paa vor Sølvbryllupsdag
Til Melodi af J. Glæser
Til Melodi af J. Glæser
Saa gik tyve Aar og fem,
leved jeg i fler end dem?
Paa de andre ligger Taagen,
er det vist, jeg da var vaagen,
eller fandt i Livets Elv
først med dig jeg ret mig selv?
Altid mig det tykkes nu,
at hvor jeg er, der er du,
med i Haab, i Drøm, i Tanker,
altid med hvor Hjærtet banker;
for mit Øje paa hver Plet
staar der nu: Elisabeth.
Ja, saa stærkt har du dig bredt,
fra du kom paa mit Gebet
som en Mø paa to og tyve,
der ej havde lært at lyve:
Ej endnu den Kunst du kan,
derfor blev min Lykke sand.
Ja, det blev den, sand og stor,
som for nogen Mand paa Jord.
Sky’r og Klipper ej jeg kløved,
ikkun Smaamandsdaad blev øvet,
Sorgen kom med stakket Frist,
men et Liv det blev forvist,
Dig det var, hvem Gud mig gav
med dit stærke Hjærtekrav
dig, som fast, med bløde Arme,
drog mig ind i Livets Varme.
Er jeg Træmand end af Krop,
fik min Sjæl du dog tøet op.
Dig det var, som, aldrig mat,
værned om vor Lykkes Skat,
dækked den mod Taager klamme,
lagde Ved til Arnens Flamme,
holdt med Sandheds Ord i Mund
Luften om os ren og sund.
Dig det var med Ild i Barm,
altid trofast, kjæk og varm,
god for Fattigmand at gjæste,
lifligst dog som Brud at fæste;
aldrig var i dig der Svig,
altid gjorde mig du rig.
Ingen Sang af mig du fik,
jeg var kneben selv paa Blik,
men nu maa du døje Rosen,
da tilsidst gik Hul paa Posen.
Hustru sød og Moder øm! —
ej du standser Takkens Strøm.
Vi, du daglig, Aaret rundt,
godt har gjort og aldrig ondt,
hvem du trøsted, hvem du plejed,
gav med Fryd det Guld, du ejed,
vi maa højt det sige nu:
ingen var for os, som du.
Du og jeg, Elisabeth,
ej saa lidt har sammen grædt,
men som god vi Dagen hædre,
der blev Mo’r til mange bedre.
Gud os den i Naade gav,
Naaden lyser ud deraf.