Danmarks Frihed
Paa Grundlovsfesten 1864
Paa Grundlovsfesten 1864
Mel. Danmark, dejligst Vang og Vænge
Mel. Danmark, dejligst Vang og Vænge
Danmark, dejligst Vang og Vænge,
Solen atter leer,
Somren kommer langt om længe —
ak, du knap den seer,
ligger spændt i Træskheds Fælde,
dømt af Djævle, piint af Trælle,
grunder bleg med Sorg i Sinde:
Hvor er Raad at finde?
Altid før, naar Mørket ruged,
svandt det som en Sky;
altid før, til Jorden knuget,
stod du op paany;
altid før, naar Bjerge raved,
let og tryg du flød paa Havet;
mon — mens Verden mat dig ynker —
nu din Stjerne synker?
Nej forvist den ej skal dale
trods de bange Kaar,
thi din Frihed er en Svale,
der om Sommer spaaer.
Tusindaar din Isse tynged,
Friheds Sol har dig forynget:
ung du staaer, men Fjendens Dage
snart er lagt tilbage.
Frihed kom paa Vinger lette
himmelsendt herned,
derfor vaagned Mørkets Jette,
derfor er han vred,
mærker dog i Hadets Krampe,
det er haardt mod Braad at stampe;
skrevet staaer, hvor Stjerner gløde:
Han er dømt tildøde.
Ja dit Frihedstæ er Pantet,
givet dig af Gud;
det slog Rod, paa Sletten plantet,
det skal voxe ud,
staae, naar knust er Ørnens Rede,
over Danemænd sig brede,
dækkes rigt med Løv og Blommer
i en ny Skjærsommer.
Danmark, dejligst Vang og Vange,
svøbt i Sorgens Slør,
smyk med Blomster dine Enge,
kron din Skov som før!
Dine dybe Vunder bløde,
skjul dem under Roser røde!
Mørkets Hær sig om dig lejrer,
men din Stjerne seirer.