Henrik Hertz (1797–1870)

Carolineskolens Halvhundredaars-Fest,

Mel: Hr. Peder kasted’ Runer over Spange

den 24de Juni 1860.

Til Øieblikkets Liv vort Liv er bundet,
Og med Minutet mangt et Værk forsvundet.
        Men dog vi ei beherskes
        Af Øieblikkets Gud;
        Det er vort Væsens Adel,
        At skue freidigt ud.
Fremtids Røst forud til os klinger;
Tvivl og Frygt forud alt betvinger
        Fremtids Røst.

Og trøstig Stenen vi til Stenen føie,
Indtil en Bygning reises for vort Øie.
        Og trøstig vi til Jorden
        Et eenligt Frø betroe,
        Og haabe trygt, det spirer
        Useet i tause Bo.
Himlens Gunst skjærmer Den, der bygger:
Jordens Fro naaderig betrygger
        Himlens Gunst.

— Et halvt Aarhundred’ svandt i Tidens Strømme.
En ædel Idræt nu vi tør bedømme.
        Ei Haabet stod tilskamme,
        Vi glædes tør derved;
        Saa mangt et Frø er spiret,
        Med Omhu her lagt ned.
Himlens Gunst skjærmed’ dem, der bygged’;
Fredens Værk naaderig betrygged’
        Himlens Gunst.

Thi skal idag vi freidig see tilbage
Paa Frugten af de nys forsvundne Dage,
        En Frugt, der os forjætter
        Et herligt Haab igjen:
        Velsignelsen, der gives
        En ufødt Slægt ved den.
Himlens Gunst skjEnke det sin Lykke!
Fremtids Haab naaderig betrygge
        Himlens Gunst!