Henrik Hertz (1797–1870)

Sang

afjjungen i Academiet for de skjønne Kunster ved Højtideligholdelsen af dets Jubilæum

Mel: Hr. Peder kasted’ Runer over Spange

I.

Genius, der hæves let af Vinger,
Den skjønne Kunst til os sin Gave bringer.
        Men Kunstens Søn erhverver
        Dens Gaver aldrig let.
        Han kjæmpe maa til Maalet,
        Erobre Plet for Plet.
Musers Chor fra Olymp maa stige —
Haand i Haand bygger Skisnheds Rige
        Musers Chor.

Thi søsterligt maa Videnskab formæles
Med Kunsten, inden Værket kan besjæles.
        Dybsindig hiin begrunder
        En inspireert Idee,
        Og løfter den paa Vinger
        Som en almægtig Fee.
Musers Chor søsterligt maa raade —
Haand i Haand løser Kunstens Gaade
        Musers Chor.

Da stiger Venus ned fra Pjedestalen;
Da lyder gjennem Farver sindrig Talen;
        Da klinger Orpheus Lyra,
        Og skjælmsk en Satyr seer
        Og Dionysos drømmer
        Fra Marmor og fra Leer.
Musers Chor over Værket svæver.
Dette Værk til Fuldendthed hæver
        Musers Chor.


II.

Fra Hallen her, hvor end den Meisel klinger,
Der Danmarks Navn til fjerne Lande bringer,
        Forherliget og nyfødt,
        Paa alle Musers Bud,
        Og i selvstændig Klarhed
        Den skjønne Kunst gaae ud!
Musers Chor denne Hal betrygge!
Skjønheds Hal her forenet bygge
        Musers Chor!