Sangerens Lykke
(1818)
(1818)
Mel. Fredmands Epistler Nr. 42.
Mel. Fredmands Epistler Nr. 42.
Med min Cither ved min Arm,
Varm af Vinen, let og varm,
I det høie Græs jeg hviilte;
Glæden smiilte
I min Barm.
Roser mellem Rankens Blad
I en Krands om Haaret sad;
Vedbend, om min Cither slynget,
Sagte gynged’
Med sit Blad.
Vinen i Pokalen med perlende Bover
Skummed’ over, skummed’ over
Herlig i sin Kraft.
Grebet af bacchantisk Fryd
Sang jeg til min Cithers Lyd
Gudens Priis, hans store Under,
Ham, der grunder
Al min Fryd.
Dionysos lød min Røst.
Dybt fra det betagne Bryst
Sangen steg om den Udkaarne,
Dobbeltbaarne,
Smertens Trøst.
Vildere til høitstemte Strenge forvoven
Op mod Skoven, op mod Skoven
Dithyramben steg.
Og for mit beruste Blik
Alt det syntes som han gik,
Han den rige Vinens Fader;
Og Mænader
Foran gik.
End med større Kraft min Sang
Løfted’ sig til Strengens Klang.
Op til Guderne den svæved’;
Helligt bæved’
Strengens Klang.
— Ak, men altfor stor var den Fryd, jeg attraa’de!
Dale maatte, dale maatte
Vingen, løftet nys!
Og med Afmagt i mit Bryst
Steg til Vinens Gud min Røst,
Og med Længsel i mit Hjerte
Jeg begjærte
Svundne Lyst.
„Fader Liber! — lød min Bøn —
Er jeg værdig dig din Søn,
Lad mig da hiin Qval ei bære,
Savn ei være
Al min Løn!
Tør jeg til Olympen ei styre min Vinge,
O da bringe, o da bringe
Lindring du mit Savn!
Og, o see! den muntre Gud
Lod til Eros udgaae Bud,
Og Corinna, skjøn som Vaaren
Kom hidbaaren
Paa hans Bud.
Hyllet ind i lette Dragt,
Svøbt i Skjønheds unge Pragt,
Roser rigt om Haaret vundne,
Liljer bundne,
Faure Pragt!
Nærmed hun sig frygtsom og undred og stirred,
Slog forvirret, slog forvirret
Øiet ned igjen.
Og hun satte sig — o Lyst! —
Ved min Side, ved mit Bryst.
Fro jeg fandt min bedste Lykke,
Livets Smykke,
Ved mit Bryst.
Musers lykkelige Søn
Nød jeg taus mit Held i Løn,
Mens til Guderne, de milde,
Varm og stille
Steg min Bøn.
„Guder i Olympen! mit Offer I skue!
Hjertets Lue, Hjertets Lue,
Tændt ved eders Magt!”