Processen
(1828)
(1828)
Ved en lille sølvklar Aa,
Paa den lysegrønne Tilje,
Saae jeg nys en Rose staae
Tæt ved Siden af en Lilje.
En Fiol beskeden stod
Ved den høie Liljes Fod.
Og af disse Tre Enhver
Troede skjønnest sig i Farve,
Liljen for sit hvide Skjær,
Rosen for sin Purpurlarve.
Selv Fiolen pukked paa,
At den var saa deilig blaa.
Som de stod nu der og stred
Og fordybed sig i Trætten,
Kom en Yngling til dem ned,
For at see sig om paa Sletten.
Blomsterne ham høfligt bad
Deres Strid at skille ad.
Og den muntre Yngling saa
Tog til Orde for at dømme:
„Gjerne vil jeg, kjære Smaa!
Efter Pligt Enhver berømme.
Men det er en egen Sag,
Maae I vide, med min Smag.
Medens Folk, som de er fleest,
Fælde Dom med deres Hoved,
Dømmer jeg med Hjertet meest
Jeg er nemlig nu forlovet.
Saa det intet Under er,
At min Smag er noget sær.
Og jeg aldrig nægte skal,
Lidenskaben mig forblinder:
Alt det Skjønnes Ideal
I min Kjæreste jeg finder.
Hvad der vil i min Credit
Ligne maa min Emma lidt.
Liljen, efter min Idee,
Høit jeg elsker, maae I vide.
Henrykt synes jeg at see
Emmas Barm, den liljehvide.
I kan troe mig, det er sødt,
Der at hvile luunt og blødt.
Rosen! — Gud bevares! den
Fylder mig med søde Minder.
I dens Blad jeg seer igjen
Roserne paa Emmas Kinder.
Og som den, der er saa smuk,
Dufter hendes Aandes Suk.
Men Fiolen! — lad mig staae
Og betragte den lidt nøie!
Dette dybe Mørkeblaa,
Det er jo min Emmas Øie,
Hendes Væsens bedste Part,
Sjælfuldt, stille, dybt og klart.
Seer I, det er ikke let,
Her at give Jer min Mening.
Binde vil jeg en Bouquet
Af Jer Alle i Forening.
Med Tilladelse! — Af Lyst
Skal I døe paa Emmas Bryst!”
— Blomsterne bedrøvet stod,
Vilde gjerne protestere.
Men den muntre yngling lod
Som han Intet hørte mere.
Og til Slutning blot jeg skal
Føie til en Stump Moral.
Om Processer Meget kan
Pro et contra Tingen siges.
Sikkrest er det dog, at man
Hytter Skindet og forliges.
Rettergang, det veed Enhver,
Kræver gjerne høit Salair.