Der blæser en Sydstorm af værste Art,
mens dristigt vi lægger fra.
Vi trodser Vejret og vover vort Skind:
Vi styrer mod Ithaka.
Vi leger lystigt med Søen Skjul;
vor Skonnert vugger den højt,
mens skummende over Rælingen gaar
Braadsøernes hvide Sprøjt.
Fjærnt stiger et Land af Duft og Drøm;
og den, som ser det i Glans:
det græske Havskum slaar om hans Lok
den evige Ungdoms Krans.
Fortabt enhver som viger sin Vagt;
hver tage sin Tørn som en Mand!
Vovet og vundet! Strøget vort Sejl!
Vi hilser Dig, Gudestrand!