Hans Henriksen (1861–1944)

Henriksen, Hans Peter, f. 1861, Forfatter.

Efter at have uddannet sig gennem Privatlæsning og Ophold paa Rødkilde og Askov Højskoler blev Henriksen Lærer ved Skals Højskole (1883–85). Han var allerede da Medarbejder ved »Tidens Strøm« og de Berg’ske Blade, og 1885 gik han helt over til journalistisk Virksomhed, idet han overtog Redaktionen af »Ringkøbing Amts Dagblad«. Senere var han Redaktør af »Vejle Amts Dagblad« (1892–98), »De tusind Hjem« (1900–10), Indehaver og Redaktør af Venstres Korrespondancebureau (1901–13), Medredaktør af samme (1913–19); derefter knyttedes han til Venstres Pressebureau. — Som Forfatter debuterede Henriksen 1902 med et Bind Digte »Sommersange«, der senere er blevet fulgt af en lang Række Digtsamlinger: »Ny Vår« (1906), »Danmarks-Sange og andre Digte« (1911), »Solhvervstider« (1915), »Blaa Blomster« (1916), »Romantiske Digte« (1918), »Folkets Mænd og andre Vers« (1920, ny Udg. 1931), »Egeløv« (1925), »Folkeviser« (1930), »Ved Jul og Solhverv« (1931), »Digt og Sang« (1932) og »Landeværn« (1934). I velformede, men ikke meget særprægede Vers synger Henriksen om sit eget Sinds Stemninger, om Naturen gennem Aarets forskellige Tider, om Tidens Rørelser og Historiens store Skikkelser. Mange af Versene er Oversættelser og Gendigtninger fra fremmed Poesi. Foruden denne folkelige og nationalt betonede Lyrik har Henriksen udsendt Ægteskabshistorien »Jørgen og Martha« (1915), nogle Erindringer fra Provisorieaarenes Kamptid, »Syv Ungdomsaar« (1917), og en Række Mindeartikler »Hvem Grundtvig var« (1934). Flest Læsere har Henriksen faaet som Journalist; han har behandlet baade udenrigspolitiske, historiske og frem for alt litterære Emner i talrige danske Dagblade.