De tre Haarlokker,
et Digt i fem Romancer.
et Digt i fem Romancer.
1.
En Lampe glimter ene
Bag Linden saa grøn,
Elina hun sidder
Ved Leiet hos sin Søn.
Saa tungt han trækker Veiret,
Og Pulsen banker mat,
Og ængsteligt han skjælver
I den dæmrende Nat.
Men Taarnfløien sukker,
Imens den dreier sig,
Og Hundene de tude,
Som om de lugted Liig.
„Nys var Du, min Henrik!
„Som Rosen saa rød,
„Nu er Du bleg som Linet,
„Og Du ligner en Død.”
Hun skuer hen til Klokken,
Men den er længst i Staa
Kun Dødninguhret flittigt
I Væggen monne slaae.
Det banker uden Ende,
Det skjenkes Dig omsonst,
Og aldrig det behøver
At trækkes op med Kunst.
„Ved Stranden boer en Olding,
Saa mæler den Terne god,
„Han trøster vel min Frue,
„Hvis ei hun mangler Mod.
„Han er en sjelden Læge,
„Skjøndt Verden ham beleer,
„Og Fremtidens Mærker
„Han i Stjernerne seer.”
2.
Elina hun vandrer
Igjennem Busk og Krat,
Hvor Fuglene de slumre
Ved Maanskin og Nat.
Og Dødninger hun skimter
Bag Kirkegaardens Muur
Og hører hæse Røster
Fra Gravens Fangebuur.
Og Taarnets Fløie sukke,
Mens hun dem gaaer forbi,
Og Natravnen skriger
Paa den eensomme Sti.
Men ei den hende skrækker,
Hun iler kun mod Strand,
Der skuer hun en Hytte
Ved det sølvblanke Vand.
En Olding staaer ved Døren,
Han langsomt nærmer sig:
„Hvad vil Du her, o Kvinde!
„Hvi kommer Du til mig?”
— „Du veed det jo, min Herre,
„Du kjender hver Bedrift,
„I Stjernerne Du læser
„Den funklende Skrift.”
Men Gubben hende vinker,
Hun gaaer i Hytten ind
Og sætter sig i Krogen,
Saa tankefuld i Sind.
Sit Navn hun maa ham sige,
Sin Fødselsstund dertil,
Den Gamle da begynder
Saa underligt et Spil.
Og Hammen af en Hugorm,
Og Hjertet af en Hund
Nedgraver han i Jorden
Ved dunkle Midnatsstund.
Da hører hun det hvisle
Da hører hun det gjøe.
„Min Datter, det er Bølgen,
„Der brydes under Ø.”
Han skuer op til Himlen,
Han skuer ned til Jord,
Tilsidst til Elina
Henvender han sit Ord:
„Ja visselig Naturen
„Kan lignes ved en Bog,
„Dog vil dens Tegn Du læse,
„Da maa Du være klog;
„Thi snart er de for store,
„Og snart er de for smaa,
„Dertil har Bogens Autor
„Ei sat sit Navn derpaa.
„Elinalil, Du mærke,
”Hvad jeg vil sige Dig,
„Tre vægtige Lokker
„Dem skal Du bringe mig.
„Den første skal Du klippe
„Ved Issen af Dit Haar,
„Den anden af den Syge, ’
„Hvis Liv i Fare staaer.
„Den tredie skal Du hente
„Ved Stjernernes Skjær
„Fra den, der fremfor Alle
„paa Jorden er Dig kjær.
„Af dem vil en Knude
„Jeg slynge Dig i Løn,
„Den lægge Du paa Hjertet
„Af Din dødssyge Søn.”
3.
Elina hun vandrer
Igjennem Nattens Vind,
Snart staaer hun i sin Bolig,
Saa tankefuld i Sind.
Den første Lok ved Issen
Hun klipper af sit Haar,
Den anden af den Syge,
Hvis Liv i Fare staaer.
Den tredie hende giver
Bag sommergrønne Lind
Den Husbond, hun sig valgte
Med frivilligt Sind.
Atter Elina vandrer
Til den tangklædte Strand,
Hvor Hytten sig speiler
Udi det salte Vand.
Den Gamle hende møder,
Hun rækker ham sin Skat,
Da ryster han sit Hoved
I den bælmørke Nat:
„De tvende kan jeg flette,
„Dem skar Du ei omsonst,
„Den tredie Lok sig kruser
„Og spotter al min Kunst.”
Elina hun blegner
Og vandrer hjem igjen:
„Hvor skal en Lok jeg skaffe,
„Hvis det er ikke den?
„Dog Lokken maa jeg finde,
„Hvordan det saa gaaer,
„Maaskee min gamle Moder
„Den bærer i sit Haar.”
Snart stander hun ved Stranden
Igjen med frygtsom Aand,
Den sneehvide Haarlok
Hun holder i sin Haand.
Den Gamle hende møder,
Hun rækker ham sin Skat,
Da ryster han sit Hoved
I den bælmørke Nat:
„De tvende kan jeg flette,
„Dem skar Du ei omsonst.
„Den tredie Lok sig kruser
„Og spotter al min Kunst.”
4.
Elina hun sukker:
„Hvem elsker jeg da meer
„End Dig, min ædle Husbond,
„Og Dig, min Moder kjær?”
Da rødme hendes Kinder,
Og Barmen banker fuld,
Da mørknes hendes Øine
Som det sorteste Muld.
Atter Elina vandrer,
Saa lang er hendes Vei,
Dog mattes aldrig Foden,
Og Haabet svigter ei.
Og da tilsidst hun standser,
Da staaer hun ved et Slot,
I Gaarden høres Latter,
Der blander sig med Spot.
Der høres saa vild en Latter,
Den klinger igjennem Dal,
Der glimte hundred’ Lamper
I den hvælvede Sal.
Elina dristig træder
Paa den Trappe saa bred,
Ei vover nogen Tjener
At standse hendes Fjed.
Elina hun stander
I den hvælvede Sal,
Der sidder Slottets Herre
Ved den blinkende Pocal.
De Tærninger han kaster
Med dristige Sving,
Sig Lykkehjulet dreier
Evindelig i Ring.
Elina staaer i Salen
I tause Midnatsstund,
Hun fæster sit Øie
Paa den indlagte Grund.
Mæler da Slottets Eier:
„Jeg har kun liden Tid,
„Hvad vil Du mig, o Qvinde!
„Hvi er Du kommen hid?”
— „O Herre! Du ei afslaae
„En Moder hendes Bøn!
„Du ene det besidder,
„Der hjelpe kan min Søn.”
— „Man række hende Spise,
„Man række hende Viin!
„Jeg tænker, det vil være
„Den bedste Medicin.”
— „Din Viin maa Du beholde,
„Af Spise har jeg nok,
„Jeg fordrer af Dit Hoved
„Kun den kulsorte Lok.
„Den loved Du mig fordum,
„Dog svigted Du Dit Ord,
„Thi kom jeg den at hente
„Her ved Dit eget Bord.”
Da dreier han sit Aasyn
Og ryster sine Haar,
Da kjender han den Qvinde,
Der bleg paa Gulvet staaer.
Da vorder Øiet dunkelt,
Da falmer hans Kind,
Saa følger han Elina,
I Sidekammeret ind.
5.
Elina staaer ved Stranden,
Fast som en Gravens Aand,
Den kulsorte Haarlok
Hun holder i sin Haand.
Da hører hun det hvisle,
Da hører hun det gjøe,
Hun tænker, det er Bølgen,
Der brydes under Ø.
Den Gamle hende møder,
Hun giver ham sin Skat,
Saa vandre de tilsammen
I den dæmrende Nat.
Mens Fuldmaanens Rose
Besprængt med Duggen staaer,
Mens Melkeveien blinker,
Bag Buskene de gaaer.
Og Knuder mon han binde,
Og Knuder mon han slaae,
Saa Edderkoppen nærmed sig
At stirre derpaa.
Da hendes Lok berørte
De andre Lokker to,
Det var, som om den leved
Og vilde dem omsnoe.
Tilsidst hende Gubben rækker
Det Baand paa dunklen Sti:
„Du selv har Knuden knyttet,
„Nu er Din Sorg forbi.
„Kun Kjærlighed kan trodse
„Den dunkle Skjebnens Lov,
„Kun Kjærlighed kan kæmpe
„Med Døden om sit Rov.”
Atter Elina vandrer
Igjennem Busk og Krat
Og stander i sin Bolig
I den selvsamme Nat.
Den Knude, der af Gubben
Blev slynget i Løn,
Den lægger hun paa Hjertet
Af sin dødsyge Søn.
Da lukke sig hans Øine,
Da smiler hans Mund,
Før Aftenstjernen blinker,
Han er alt karsk og sund.
Da Linden tabte Løvet,
Og Svalerne fløi bort,
Da bare de til Kirken
En Liigkiste sort.
En Dreng med sin Fader
Ved Kisten nærmest gaaer,
En bleg, alvorlig Qvinde
Laae paa den sorte Baar.
En bleg, alvorlig Qvinde
Og dog i Døden skjøn,
Det er den unge Moder,
Der reddet har sin Søn.