Der leged en Svend i den grønne Lund,
Det klinger i Bjergenes Sale,
Han leged paa Harpen ved Midnatsstund
Der sjunger en Fugl over Dale.
Og naar han sang under Lindeblad,
Det klinger fra Bjergenes Sale,
Da lytted den Fugl, der paa Grenen sad,
Da blomstrede Rosen i Tale.
Og naar han leged ved rindende Aa,
Det klinger i Biergenes Sale,
Da standsede Fisken at høre derpaa,
Der sjunger en Fugl over Dale.
Og aldrig banked saa koldt et Bryst,
Det klinger i Bjergenes Sale,
At ikke det smeltede ved hans Røst,
Naar Roserne blomstred i Dale.
„Og hvor har Du nemmet det gyldne Spil?”
Det klinger fra Bjergenes Sale,
„Det fanger hver Qvinde, der lytter dertil,
Mens Fuglen sjunger i Dale.”
— „Jeg satte mig ned ved den rindende Flod,
Der springer fra Bjergenes Sale,
Den deiligste Jomfru da for mig stod,
Mens Roserne blussed i Dale.
Og Barmen var fyldig, men Kinden hvid,
Det sukked i Bjergenes Sale,
Hun ligned en Svane ved Midnatstid,
Der sjunger en Fugl over Dale.
Den Jomfru, stod under grønnen Lind,
Det sukked i Bjergenes Sale,
Da sagtnedes Veir og da stilledes Vind,
Da glemte de Haner at gale.
„„Og vil Du i Bjerget følge med mig,
„„I Dybet voxer en Lilie,
„„De deiligste Sange jeg synger for Dig,
„„Thi Du har bøiet min Villie.
„„Og du skal skue den dybeste Strøm,
„„Der falder fra Bjergenes Sale,
„„Og Du skal drømme den længeste Drøm,
„„Mens Roserne blomstrer i Dale.
„„Og Du skal standse den susende Vind,
„„Der klinger i Bjergenes Sale,
„„Og Du skal bøie de Jomfruers Sind,
„„Der sjunger en Fugl over Tale.
„„Og Du skal hvile ved hviden Barm,
„„Det sukker i Bjergenes Sale,
„„Det er, som Du vugged i Bølgens Arm,
„„Mens Roserne blomstrer i Dale.
„„Og Du skal kysse den Læbe fiin,
„„I Dybet voxer en Lilie,
„„Det er, som Du drak af den klareste Viin,
„„Og jeg skal fremme Din Villie.””
— „„O, Jomfru! Du qvæder som Fuglen paa Qvist,
„„Det klinger i Biergenes Sale,
„„Dog frygter jeg Helveds Rænker og List
„„Og Fuglen, der sjunger i Dale.””
— „„Ak kjendte du Elskovens Glæder og Qval,
„„Det sukker i Bjergenes Sale,
„„Saa gjerne da gjested du Mørkets Dal,
„„Thi Roserne blusser i Dale.
„„Dog naar jeg Dig favner og trykker i Haand,
„„I Dybet sig skjuler en Lilie,
„„Det kalde de Helvedes Fængsel og Baand,
„„Men du har bøiet min Villie.
„„Og Helvedes Ild er min Læbe varm,
„„I Dybet brænder en Lilie,
„„Og Helvedes Iis er min sneehvide Barm,
„„Men Du har bøiet min Villie.
„„Og Øiets Flamme der aldrig forgaaer,
„„Det funkler i Biergenes Sale,
„„Og Hjertet, der higer, og Hiertet, der slaaer,
„„Mens Roserne blusser i Dale:
„„Det kalde de Afgrundens evige Brand,
„„Det sukker i Bjergenes Sale,
„„Den dæmper ei Bøn, den slukker ei Vand,
„„Mens Fuglen sjunger i Dale.””
Saa greb hun min Haand i den Midnatsstund,
Det sukker i Bjergenes Sale,
Saa fulgte jeg hende til Dybets Grund,
Mens Roserne blussed i Dale.
Vel hundred Miil gjennem Stenen jeg steg,
Det klinger i Bjergenes Sale,
Og lærte saamangen selsom Leeg,
Mens Fuglene sang over Dale.
Hun kyssed min Læbe, hun kyssed min Kind,
Det sukker i Bjergenes Sale,
Saa hviled hun hos mig i Maanens Skin,
Mens Roserne blussed i Dale.
Og hun mig lærte det gyldne Spil,
Det klinger i Bjergenes Sale,
De deiligste Jomfruer dandsed dertil,
Mens Fuglene sang over Dale.
Hun lærte mig Runer, mens Hanen gol,
I Dybet sig skjuler en Lilie,
Men aldrig skued jeg Dag eller Sol,
Og hun har fremmet sin Villie.
Og aldrig jeg bad til den høieste Gud,
I Dybet voxer min Lilie,
Tilsidst hun slap mig af Bjerget ud,
Da hun havde fremmet sin Villie.
Hun førte mig under den Lind saa grøn,
I Dybet voxer en Lilie,
Saa hvisked hun til mig et Ord i Løn,
„„Nu har jeg fremmet Din Villie.
„„Farvel min allerkjæreste Ven,
„„Det klinger i Bjergenes Sale,
„„Jeg visselig veed, at vi samles igjen,
„„Saa pluk nu de Roser i Dale!””
Hun hviskede til mig et hemmeligt Ord,
Det sukked i Bjergenes Sale,
Saa vandred jeg rundt paa den brede Jord,
En sjungende Fugl over Dale.
Og naar jeg sang under Lindeblad,
Det klinger i Bjergenes Sale,
Da lytted den Fugl, der paa Grenen sad,
Og Roserne blomstred i Dale.
Og naar jeg leged ved rindende Aa,
Hun svared i Bjergenes Sale,
Og Fisken standsed at høre derpaa,
Der sjunger en Fugl over Dale.
Og naar jeg rørte det guldne Spil,
Da klang det i Bjergenes Sale,
De Jomfruer blegned, der lytted dertil,
Mens Roserne blussed i Dale.
Jeg skued saa mangt et fremmed Land,
Det klinger i Bjergenes Sale,
Jeg lokked saa mangen Lilievand,
Der sjunger en Fugl over Dale.
Dog aldrig blev jeg for Sorgen fri,
Det sukker i Bjergenes Sale,
Og hver en Kirke den gik jeg forbi,
Mens Klokkerne klang over Dale.”