106. AnglerneEgen Melodi af L.M.Lindeman.Der ligger en Ø i Vesterhav,Dens Rygte det gaaer saa vide,Som Snekker med Roer gaaer over StavOg monne for Anker ride.Indbyggerne hedde Engelskmænd,Dem kiender selv Hottentotter,I gamle Dage, det mindes end,De kaldte dem Angler og Skotter.Fra Jyllands Kyster og Danmarks ØerKom Angler ad Kiølens Veie,Gav Bretland et Navn, som aldrig døer,Indtog det til Arv og Eie.Det var den stolteste Kæmpetrop,Som Aareslag holdt paa Vove,Som Ild der var i fra Taa til Top,Som lytted til Fugl i Skove.De Hedninger var med Aand og Ord,Med Løven til Skjoldemærke,Om Asa-Odin og Age-ThorVar Drømmene af de stærke.Det Bedste dem undte Himlens Gud,De skulde Hans Naade kiende,Han sendte fra Rom dem JulebudAt bære til Verdens Ende.Han sendte dem Daab og ChristendomI Mahomeds første Dage;Gregor den Store var Bisp i Rom,Tolvhundrede Aar tilbage.Og Høisangen om den ædle Giæst,Som daled med Juul til Jorden,Bevæged selv Odins Offerpræst,Den askegraa Kæf i Norden.Han grundede til hans Haar blev graatPaa Valhal og saa paa Gimle,Men sandede nu, det var dog godtMed vissere Haab at himle.Han fattede Tro paa hviden ChristOg trøstede sig ved Daaben,Og sikkert engang vi see det hist,At Himmelen stod ham aaben.Med ham ginge Folk i TusindtalTil Daaben og saa til Kirke,Og Angleren, som en Munkeskjald,Han bygged et Englevirke.Fra Øen udgik et JulebudTil Saxland og til vort Norden,Saamangen god Munk tog med sig Gud,Og skabde saa Nyt paa Jorden.Da skabdes den nye Christenhed,Som nu vel er gammel vorden,Men synker dog ingenlunde nedMed os udi Kirkegaarden.Fra Munkelivs-Bur, i Luthers Spor,Med Lederen paa det Jævne,Til Gudsordets Huus og Herrens BordVi stile nu frit og stævne.Der mødes med Guds Apostler viOg Himmelens Helteskare,Da styrker os Aanden godt deri,Med dem vi til Himmels fare.Thi kalde vi nu med Mund og PenDe Angler i ChristenhedenGuds Ords og Vorherres FærgemændFra Vesten til Nørreleden!