107. Kong EdvinEgen Melodi af L. M. Lindeman.Jeg førte ret et Konge-LivI York, mit Herre-Sæde,Og Ædelborg, min Ægte-Viv,Hun var min Hjertens-Glæde.Hun kom fra Syd, hun kom fra Kent,Med Bisp og Bog i Følge,Og aldrig kunde jeg det nænt,Sin Tro hun skulde dølge.Tro hvad du vil! vær mig kun tro!Elsk lidt mig, elsk mig længe!Det var vor Tale, begge to,Hvor Blomster groe i Enge!Mig huged Nordens lyse Haab,Om Valhal og om Gimle,Jeg tvivled om, de Christnes DaabGav Kæmper bedre Himle.Jeg sad engang, som før saa tit,Og tænkde paa det Bedste,Min Tanke fløi som Fuglen vidt,Men kunde Fod ei fæste!Min Dronnings Bisp, han hed Paulin,Sad hos i Aftenstunden,Han lagde Haand paa Isse minOg spurgde mig om Grunden.Jeg sank i Knæ, som rørt af Lyn,Thi mange Aar tilbageMig timedes et DrømmesynI Ungdoms Prøve-Dage.En Flygtning var jeg da om Land,Forjaget og forvildet,Fortvivlende paa Gravens Rand,I Falskheds Snarer hildet.Da stod der som en himmelsk AandEn Nat for mig i Drømme,Han lagde paa min Isse HaandOg førte Taler ømme.Han sagde: Liv og Lykke storDig venter end tilvisse,Men tro saa Manden paa hans Ord,Med Haanden paa din Isse!Saadan kom Daab og ChristendomTil disse Landemærker,Og aldrig meer jeg tvivler om,De giør jo Underværker!Den gamle Kæf, min Offerpræst,En Lysalf lig fra Gimle,Svang op sig paa den høie HestOg red til Christnes Himle!