Bisper og Præster, som axled ved Daaben
Helligdags-Kjortlen og Altergangs-Kaaben,
Tjenende Herren ved Badet og Bordet,
Prisende Aanden og prydende Ordet,
Alle, som gik i Apostlernes Spor,
Mindes, velsigne vi Christne i Chor!
Blomstrende Skiønhed af Kiærligheds Kilde
Eder omstraalede aarle og silde,
Tindrende Stjerner, som aldrig misledte,
Vinked til Duen, som Vinger udbredte,
Svandt I, saa staaer Ihukommelsen dog
Med eders Navn i de Levendes Bog!
Frelserens Kirke til Skyen I hæved,
Og mens I talde, os Engle omsvæved,
Himlene lytted, thi Englenes Mester
Tungerne rørde hos Frelserens Præster;
Glæde jer Gud i den evige Ro,
For i Hans Huus I arbeidede troe!
Stenen I fandt, som de Selvkloge vraged,
Men som til Grundvold Gud-Fader behaged,
Paa den I stræbde, som udvalgte Stene,
Eder med Folket til Eet at forene;
I Eders Svaghed den Store var stærk,
Luen fortærer ei Ild-Tungers Værk!
Ved det omskabes, med Vandet og Aanden,
Og med det Blod, som udrandt i Guds-Vaanden,
Jorden paa Kirkens de hellige Agre,
Saa den bær Evigheds-Blomster guldfagre;
Deilige Krandse vi binde deraf,
Aldrig de visne paa Tungernes Grav!
Vidner i Skare om Guds-Ordets Kræfter,
Vidner om Freden og Livet derefter,
Klædte i Purpur, som aldrig affalmer,
Salige Kæmper med Evigheds Palmer!
Rødmer som Skyer om Solen i Vest!
Aftenrød er alle Helgenes Fest!
Vidnerne alle i Purpur det røde
De er den hellige første Afgrøde,
Som Dig dit Folk, ved de ypperste Præster,
Offrer, velsignede Herre og Mester!
For den velsign med din levende Røst
Hele din Menigheds evige Høst!
Du dine Præster har lovt at iklæde
Saligheds-Kaaben, den evige Glæde,
Og du har lov’t alle Helgene dine
Fryde-Sang ny med Forklarelsens Mine,
Hold da i Himlenes Himle dit Ord!
Giør deres Minde velsignet paa Jord!