Herrens Dag, paa Aandens Sprog,
Dommens er tillige,
Naadens Dag langt mere dog
Her paa Jorderige,
Har af Domme-Dag hardtad
Kun hvad der giør Hjertet glad:
Vækkelse af Dødens Dvale,
Reisen op til Stjerne-Sale,
Borgerskab i Herrens Stad!
Alt som i en Sommer-Nat,
Efter Regn og Torden,
Blomsterne i Enge brat
Mylre op af Jorden,
Saa skal Christne, trods al Død,
Mylre op af Jordens Skiød,
Fugleviis i Skyen møde
Himlens rette Morgen-Røde,
Som Bælgmørket giennembrød!
Saa hver Herrens Dag paa Jord,
Naar Basunen lyder,
Findes og i Kirken Spor
Af dens Vække-Dyder:
Dødninger fra Hjerte-Grav,
Reist ved Troens Kiep og Stav,
Fjedres brat paa Tunger røde,
Flyve Herren glad imøde,
Smelte Sky til Tone-Hav!