Jeg veed et lille Himmerig,
Det er saa nemt at finde,
Hvor Tro og Daab ei fuldelig
Gik Hjerterne af Minde!
Det findes under Hytte-Tag,
Som under Høie-Lofte,
Hvor Christne sig paa Herrens Dag
Forsamle tit og ofte!
Thi Han, om Hvem Guds Engle sang,
I Kraft er Selv tilstæde,
Guds Børne-Flok med liflig Klang
Der raaber høit af Glæde!
Der hører Man Guds eget Ord,
Men ei med Torden-Stemme,
En sagte Lyd, med Guddoms-Spor,
Vi gladelig fornemme!
Det er Gud-Faders Jule-Bud,
Til alle Smaa hernede,
Om Sønnen Hans, den lille Gud,
I Krybben at oplede!
Det bli’r vi aldrig kiede ad,
At høre og at føre,
Det Bethlehem, den Davids Stad,
Er himmelsk for vort Øre!
Det er de Christnes Føde-By,
Paa Grændsen af Guds Rige,
Thi der er født den Adam ny,
Som skal til Himlen stige!
Vi fandt ham svøbt, i Krybbe lagt
Foruden og forinden,
Og gjorde med den Lille Pagt
Mod Døden og mod Fjenden!
Vi saae det nok, at Verden loe,
Men blev dog ei ret bange,
Thi rundt omkring vor Barne-Tro
Vi hørde Engle-Sange!
Og han, som fødtes i en Stald,
Blev tidlig stærk i Aanden,
Tog til med Vext i Dage-Tal,
Blev vittig efterhaanden!
Har ei han fyldt sit tolvte Aar,
Forvindelig er Sorgen,
For hvad han ei har fyldt i Gaar,
Det fylder han i Morgen!
Derfor det er vor store Lyst,
Hvor efter Troen tales,
Naar Herren ved sin Tjeners Røst
Lyslevende afmales!
Det himmelsk er at høre paa,
Hvordan Guds Søn i Støvet,
Som spæd engang i Krybbe laae,
Udførde Levnets-Løbet!
Det himmelsk er at tænke paa,
At han, som dyrt os kiøbde,
Guddommelig vil vandre saa
I alle sine Døbte!
Det er slet intet Hjerne-Spind,
Det kan vi godt fornemme,
Ved Daaben hører Troen blind
En himmelsk Barne-Stemme!
Det "Ordet" er, Guds egen Søn,
I Jesu spæde Alder,
Og Hjertets "Haab" i Lys og Løn,
Sin Gudsøn Tro ham kalder!
Han kalder Tro sin Moder sød,
Hun kiender ham paa Røsten,
Og føler dybt i Liv og Død,
Hans Ord er Himmel-Trøsten!
Ved hvert et Herrens Skridt paa Jord,
Han hvisker til sin Amme:
Ja, Moder, naar jeg bliver stor,
Jeg giøre vil det Samme!
Ved hver en Gierning, stor og god,
Den Lille det gientager,
Og sukker selv ved Korsets Fod
Kun over Syndens Plager!
Kun naar vor Frelser bryder ud:
Hvi vil mig Gud undfalde!
Han hvisker: lovet være Gud,
Det een Gang var for Alle!
Og naar det lyder: Han opstod,
Og Fængslet tog han fangen,
Den Lille raaber: Moder god!
Istem nu Seiers-Sangen!
Den Barne-Stemme, himmelsk sød,
Det saligt er at høre,
Thi er ved Herrens Liv og Død
Og Troen lutter Øre!
Gid i vort lille Himmerig
Guds Ord os saa husvale,
Til i det Store klarer sig
Guds-Aandens Billed-Tale!