Raad Jer selv, I unge Mænd
og unge friske Kvinder;
aldrig tro paa den gamle Tekst,
at Sandhed i Midten man finder!
Det Daarlige findes i Midten blot,
det klumper sig sammen om Fanen:
Dugen er falmet, Stangen er mør . . . .
aaben er Rendebanen.
Derude — vidt over Mark og Sti —
fjærnt fra den alfare Bane,
dér findes Maalet, dér glimter Blus,
dér vifter den stolte Fane!
Saa rend og spring, I unge Mænd
og unge friske Kvinder:
Sandheden tænder sit Højtidsblus
paa varme, forpustede Kinder.