Hun kom fra det fattige Arbejderhjem —
stolt og glad
og frisk og klog
hun var i sig selv et »levende« Sprog,
og hun tændte, hvor hun gik frem.
Af Fattigmands Ild i sin hvide Barm
hun gjorde mig rig — hun væbned min Arm,
trykked mig Staalet i Haanden og lo:
Plads for vort Arbejde — Plads for os to!