Mine Børn er mine Sange —
ak, jeg havde andre Smaa;
de blev puttet i en Skole,
kan ej deres Fa’r forstaa;
man vil proppe dem med Sprog —
en og anden Sæbesyder
koger Hjærnen under Laag . . . .
til en Dag de højt udbryder:
Hjærtet — hvor er Hjærtets Ret —
kom nu, Fa’r, og lær os det!