»Ach, Paludan, ach Paludan,
Du bist fürwahr ein grosser Mann« —
med Georg er det helt forbi,
Du satte Prikken over i,
kom ind som Nr. Et og blev
den Mand, hvem Goos gav Lærebrev!
Nu vil en Ungdom flokkes om
din Stol . . .
men Pladsen er jo tom;
af Georgs Menighed ej Spor
i Hørersalens øde Kor.
Han saa’ og vandt, dengang han kom,
Du fælder nu din egen Dom:
Du kom og vandt — men ingen saa’
Dig paa din øde Stol at staa.
»Ach Paludan, ach Paludan,
was hat man Dir für Leid gethan!«