Hun er hed af det hastige Løb;
i Galop gik det nede fra Stranden.
Man skal dog ikke straks give Køb,
fordi Søren er lidt fra Forstanden.
Han kom just med Baaden, hun stod kuns og saa’,
hvad Sejl den vel kunde føre . . . . .
og naar Sejlet er rødt og Jollen er blaa,
ja hvad skal en Pige saa gøre?
Hun stod der, han kom og saa tog
han en Krabbe, og saa var der Fare;
og han raabte, mens Pigen hun jog
gennem Sandet: Ja, ta’ Dig ivare!
Hun brugte sit Bentøj, han brugte sin Mund,
saa slap hun da hjem inden Døre . . . .
men Freden den varer vist blot for en Stund,
og hvad skal en Pige saa gøre?
Hun er hed, hun er rød, hun er bleg,
hun er frygtelig bange for Søren.
Er han gal, eller har han en Streg? —
han vil ind, og nu sprænger han Døren.
Hun kender ham nok, han har ingen Gier,
han véd nok, hvad Sejl han kan føre . . . .
men naar Krabben bider og Ulken frier,
ja hvad skal en Pige saa gøre?