Italiensk
Calania
Calania
Mellem Regnens Pladsk eg Stormvindens Raab,
Paa Gaden Guitaren klinger.
Regnen er mig en kjelende Daab
Og Stormen min Stemme bevinger.
I Kappen hyllet paa Hjørnet jeg staar.
Formummet som til Maskerade.
Nattepatrouillen forbi mig gaar
Og lytter til min Serenade.
De barske Soldater høre min Sang, —
Helt fremmed dog Ordene lyder
Men Guitarstrengene gjemme en Klang,
Som Ordenes Mening tyder.
La Donna de mumle, og drage afsted, —
La Donna er Natteparolen.
Langt borte sig tabe de taktfaste Fjed, —
Jeg gnider igjen paa Violen.