Østerlandsk
(Kysten ved Tanger)
(Kysten ved Tanger)
See hvor hun staar ind under Buskens Grene,
Som Hinden i Krattet hvem Hjort endnu ei fulgte,
Seer Du hvor Løvet bøiet blidt tilside
Viser os Alt hvad Sløret ellers dulgte;
Bækken er bly, dens blanke Bølge haster
Skyndsomst bag Busken og hopper over Roden,
Sittrende søger den nu at glemme Synet
Dengang dens Vande væded Marmorfoden.
End er hun kydsk som Bækkens blanke Bølge,
Den mindste Raslen vækker Kindens Rødme,
— Men hvis hun kjendte Omarmelsens Sødme
Tro mig hun higed mod dens Lyst at følge.
Solen gik ned; snart vil den Slanke søge
Sit Leie bag Tæppet, som hører hendes Sukke
Porten vil hun stænge og Døren vil hun lukke
Ak, og Nattens Time vil min Længsel forøge.
Hellige Propheter, og I Alverdens Guder,
Luk mig Paradiset, stæng Elysiums Porte,
O men lad mig finde i Natten den sorte
Saligheden bagved hendes Vindues Ruder.