Du Klang, som engang vakt,
Gav Mod min bange Stemme,
Du har paa Læben lagt
De Ord, som dybt i Hjertet havde hjemme.
Nu slynger Tonen sig
Om Ordet blidt fortrolig,
Og kalder ømt paa Dig
I Nattens Stund ved Døren til Din Bolig.
Og hvis min Stemmes Klang
Har Gjenlyd hos Dig funden,
Og hvis min simple Sang
I Nattens Luftning sporløst ei er svunden,
Da lær imorgen mig
Naar vi ved Stranden vanker
Hvorledes Sangen sig
Har slynget ind i Dine Drømmes Tanker.