De vog dem, vi grov dem
En Grav i vor Have,
Lagde dem ved Siden af den alfar Vej;
Alle vore Blomster skal smykke deres Grave;
Sønderjyske Piger, I forglemme det ej!
Hvem gemmer vi vel ellers vore Kranse till
Søster, hvad er det Du siger?
Lad Fjenden plukke Blomster derude, hvor han vil:
Nælder hos de sønderjyske Piger.
De ligger og lytter
I Jorden dernede,
Lytter til hvert Fodtrin paa den alfar Vej,
Lytter, om paa Landsmaal en Læbe vil bede:
Sønderjyske Piger, I forglemme dem ej!
Og skulde vi vel have saa glemsomt et Sind;
Søster, hvad er det Du siger?
De Døde har vi tegnet os i Hjærterne ind;
De bo’r hos de sønderjyske Piger.
Men ak, de kan ængstes,
Thi Tiden den rinder,
Jævnende, som Støvet langs den alfar Vej.
Fjenden vil sig fæste de blegnende Kvinder:
Sønderjyske Piger, I forglemme Jer ej!
Nej heller’ vi os vier til den døde Soldat;
Søster, hør efter, hvad vi siger!
Lad Tøjterne ved Elben være Tysken parat:
Enker er de sønderjyske Piger!