Min Kraft er brudt. Hvem bygger atter op?
Aa, bygge gør enhver i disse Tider,
og Direktøren strunk i Spidsen rider,
en Humlebi for Arbejdssværmens Trop.
Jeg river ned mit Værk. De bygger op,
og er saa runde, veltilfredse, glade;
jeg bliver hjærtesyg paa aaben Gade,
hvergang jeg møder Humlens vevre Krop.
Godmorgen, Humlebi! — Ih hvad, Godmorgen,
Hr. Gedehams; hvorfor saa tør og prikken,
hvorfor ej mindre stor og mindre stikken? —
Hvorfor? har Du da aldrig kendt til Sorgen? —
Jo Gudbevares, men der er jo Honning,
og jeg skal ud til Middag hos min Dronning . . . .!